Dothe Aggerholm om restaurering af Ruth Smith's malerier »
I 2008 blev flere af Ruth Smith's malerier restaureret af kunstkonservator Dorthe Aggerholm, som er ejer af AggerholmArt.
Dorthe fortæller her om sit arbejde med at restaurere malerierne:
Det er altid en stor glæde at konservere og restaurere malerier. I dette tilfælde Ruth Smiths malerier.
Ofte kommer publikum tæt på kunstneren gennem oplevelsen af værkerne i udstillingssammenhænge. Den glæde har konservatoren også, og under udførelse af bevaringsprocesserne findes privilegiet at være i enerum med kunstneren og i det øjeblik opstår der én forståelse mellem den pågældende kunstner og konservatoren. Det er en stor oplevelse, der gør én meget ydmyg som menneske. En bevaringsproces er altid en enestående chance for at observere og udtrække viden om værkets materiale sammensætning og kunsternes formodede hensigter. Der opstår tilmed en mulighed for at drage paralleller til andre kunstneres teknik og udtryk.
Konservatoren bør forholde så objektivt som muligt til det observerede og sætte en ære i at videreformidle den opnåede viden til forskellige fagområder indenfor kunst. Derfor er det vigtigt at dokumentation i form af digitale fotos og konserveringsrapporter og derved videreformidle resultaterne.
I dette tilfælde har konserveringerne givet et indblik i Ruth Smiths væsen og virke gennem hendes arbejdsform og hendes anvendelse af materialer.
AggerholmArt har konserveret og restaureret langt den overvejende del af Ruths Smiths værker tilhørende Ruth Smith Samlingen, Vágur, Færøerne. Observationer og registreringer kan for eftertiden udtrækkes af de konserveringsrapporter og fotooptagelser, der er udført i forbindelse med bevaringsprocesserne.
Ruth Smith anvendte i vid udstrækning malemediet oliefarve og ofte tilførte hun ekstra terpentin i flere af farverne, for at opnå den laserende og transparente effekt, hvorved disse farvestrøg fremstår matte i kontrast til de underliggende og overvejende blanke områder. På førelsen af farvestrøg afspejler en imponerende præcision fra Ruth Smiths side.
Én af opgaverne, som ønskes fremhævet her, er konserveringen af Ruth Smiths "røde" selvportræt. AggerholmArt har konserveret adskillige hendes selvportrætter, men dette skiller sig ud ved den imponerende penselføring, præcision og farveintensitet.
 
Her ses før (tv) og efter restaurering (th) af Ruth Smith, selvportræt
Værket havde to markante og skæmmende reparationer til venstre for ansigtet. Der var tale om tidligere udbedrede flænger med både horisontalt og vertikale forløb. Flængerne var ved tidligere lejligheder forsøgt interimistisk repareret og farverne, der var anvendt til reparationerne var i struktur, farve og forløb var misfarvede, ude af niveau og forstyrrende og med til at trække fokus fra ansigtet.
Det blev i samråd med Ruth Smith samlingen, Vágur, besluttet at afmontere de gamle lapper og ved udbedring af skaden med de teknikker og materiale, som vi i dag har til rådighed, opnå optimal integration, således at den tidligere skade ikke længere er visuelt forstyrrende.
Farvelagets tykkelse, både ved selvportrættet og øvrige Ruth Smith værker, spænder fra tætte at gennemarbejde farvelag til farvelag med kun få strøg, i form af transparente lette farvelag, der tegner motivet. Udpræget ses de dækkende farvelag ved studiemotiverne og portrætter. Her kan nævnes værkerne " Ung mand. Modelstudie", "Studie af tre frugter", " Opstilling med kande" " Mørk opstilling, buste og krukker". Dog ses sjældent de høje pastositet. Der er mere tale om en opbygning af mange velovervejede lag i studie opstillingerne.
 
Her ses detalje af flænge før (tv) og efter (th) konservering af Ruth Smith selvportræt
Farvelagets tykkelse, både ved selvportrættet og øvrige Ruth Smith værker, spænder fra tætte at gennemarbejde farvelag til farvelag med kun få strøg, i form af transparente lette farvelag, der tegner motivet. Udpræget ses de dækkende farvelag ved studiemotiverne og portrætter. Her kan nævnes værkerne ” Ung mand. Modelstudie”, ”Studie af tre frugter”, ” Opstilling med kande” ” Mørk opstilling, buste og krukker”. Dog ses sjældent de høje pastositet. Der er mere tale om en opbygning af mange velovervejede lag i studie opstillingerne.
Der fornemmes ved disse værker en anden tilgang end ved landskabsmotiverne; En fordybning i studierne, hvor landskabsmotiverne synes at afspejle en umiddelbarhed, sammenholdt med præcisionen, i penselføringen.
Landskabsmotiverne har synlige underliggende grafit streger. Disse virker som pejlemærker anvendt mere for placering af motivet end for at danne og skitsere indbyrdes størrelsesforhold. Undertegningerne fremstår ofte helt synligt på den hvide grundering, andre steder ses den gennem de næsten transparente og lette penselstrøg. Igen en arbejdsform, der er kendetegnende for Ruth Smith, og kan føres over i hendes grafiske arbejder.
Det har ved landskabsmotiverne været specielt at se, i hvor høj grad Ruth Smith formår at arbejde med grunderingens gennemskinnelighed. Som et absolut kendetegn må siges at ”det bærende underlag”, i form af lærred, træ eller disse påført grundering, bevidst bliver anvendt som klangbund og virkemiddel for farvestrøgene.
Det er formodeligt heller ikke tilfældigt at værker med de fine tætte lærredsbindinger fremstår med det ikke grunderede lærred som himmelbaggrund, som det ses ved værkerne ”Landskab/skov” og ”Landskab med kirke”.
Dette fænomen kan videreføres over i grafikken, hvor papirets tone anvendes som baggrund på samme bevidste vis fra Ruth Smiths side. AggerholmArt har konserveret og monteret adskillige Ruth Smith værker, og det kan konkluderes at Ruth Smith har en sikker streg, som vi kun kan blive imponeret af. Det gælder både i grafikken, men også i undertegningerne på lærredsmalerierne.
Et andet kendetegn er hendes spekter i de blå farver. De er yderst velafbalancerede og hun udtrykker med de blå farver et bestemt fascinerede spil, hvilket bl.a. ses i ”Selvportræt” og ”Portræt af Leif”. Hun spiller på et musikinstrument på farven blås toner. Hun udnytter til fulde den drejning som farven kan gives ved at gå i forskellige andre farveretninger og intensiteter.
Når konservatoren fjerner overfladesnavs vil de afstemte farvenuancer komme til deres ret. Langt den overvejende del af Ruth Smiths værker er ikke oprindeligt slutferniseret fra kunstneres side.
Lærredstyperne er yderst varierende. Der er tale om forskellige vævninger forskellige tråd tætheder og forskellige opspændinger.
Langt den overvejende del af lærredsmalerierne har været opspændt i en anden form under udførelsen af værkerne, hvorpå de ved en senere lejlighed er påmonteret de eksisterende blændrammer. Dette ses ved de mange huller, der ikke stemmer overens med de nuværende synlige sømhuller.
En del af værkerne har været rulle og har ved den lejlighed fået en del vertikale knæk i farvelaget. Den type knæk, der ses ved dette fænomen er helt karakteristiske og ses på blandt andet værkerne ”Skov” og ”Havbugt-solskin”. Formodentlig grundet dette udtryk er flere af lærrederne blevet opklæbet på masonitplader. Dertil kommer at flere af værkerne er beskåret ved opklæbningen.
Bagsiderne af lærreder og masonit plader har en angivet nummerering udført med sort olivefarve. Der har generelt ikke være yderligere inskriptioner eller mærkater at finde på bagsiderne af lærreder og blændrammer.
Prydrammerne er i de fleste tilfælde ubehandlede listerammer, hvor træet står råt. Er der bemalet, er der oftest tale om laserende og ikke dækkende blå eller grå toner. Enkelte af værkerne bærer bevist genanvendte prydrammer, som originalt har været sorte, men er overmalet med hvid farve. Der er igen tale om en formodentlig bevidst løselig overmaling, hvor enkelte profiler stadig fremstår i den sorte farve og med den tilhørende patina og slitage.
Det har været et ekstra bidrag at have kendskab til flere af Ruth Smiths arbejdsredskaber og medier. Hendes malerkasse med indhold samt hendes pastelkridt (Le Franc) og akvarelæske (Lukas) forefindes i dag.
Netop akvarelæsken og pastelkridtets spektrer afslører anvendelse af visse foretrukne farver.
Dertil kommer at en malerkasse er et yderst værdifuldt vidnesbyrd for eftertiden, der kan danne basis for en faktuel afdækning af pigment og bidemiddel. Enhver kunstners værktøjer er noget kunstneren ofte er tæt knyttet til og der ligger derfor også en indirekte afspejling af temperament og tilgang til processerne i den enkeltes værktøjer, paletter og malemedier.
At bevare Ruth Smiths værker for eftertiden er en stor ære. Det er vigtigt at eftertiden oplever dette tillæg til vidnesbyrdet om kunstnerens liv og virke. Det handler om at synliggøre de nære ting, som Ruth Smith har anvendt for at nå til det udtryk, som vi som beskuer oplever i dag, når vi står foran værkerne.
Og at fastholde Ruth Smiths egne intentioner i form af det oprindelige udtryk, såvel indenfor strukturer, farve og intensitet, alle parametre, som er med til at give et mere sandfærdigt helheds billede af kunstneren.
Dorthe Aggerholm. 2013
|
